Hvem er vi?
Velkommen til FKC, som er en moderne kirke i Frederikshavn, der ønsker at dele, hvem Jesus er, med mennesker i dag. Vi tror, at Gud er en realitet, og at Han ønsker at have fællesskab med os alle.
Vi vil gerne være en kirke, hvor alle nationer og generationer oplever og føler sig velkommen. Menigheden ledes af en pastor og et lederråd. Derudover er der et mødeteam, som hjælper med at planlægge festgudstjenester og diverse arrangementer knyttet til FKC's arbejde.
FKC har en række tilbud, hvor man kan tage del både i fællesskabet, men også i den undervisning, der tilbydes. Vi har aktiviteter, der henvender sig til børn, unge, voksne og ældre. Den centrale del af FKC er festgudstjenesterne om søndagen. Her er det primært prædikanter fra menigheden, der taler.
Menigheden har også en del kontakter til udlandet, hvilket betyder, at det forholdsvis ofte vil være udenlandske gæster, der taler. Alle vores gæster bliver tolket til dansk. Har man til almindelige arrangementer behov for tolkning fra dansk til engelsk har vi mulighed for at simultantolke. Ved behov for tolkning kan man henvende sig til en vært.